Et undervisningstilbud til sundhedsprofessionelle

Eksistenslaboratorium er et tilbud, der placerer sig mellem supervision og undervisning og henvender sig til sundhedprofessionelle. Formålet er at ruste personalet til at indgå i samtaler med borgere og deres pårørende om de grundlæggende eksistentielle temaer, der er på spil i forbindelse med for eksempel alderdom, sygdom og ændrede livs­omstændig­heder. I laboratorierne etablerer vi en samtale og et rum, hvor der kan arbejdes med og sættes ord på eksistensen.